Bøger / faglitteratur / ordbøger

Praktisk amharisk dansk ordbog (flere sprog)


Beskrivelse


Summary: Amharisk er Etiopiens primære officielle sprog og tales desuden af mindretal i Eritrea, samt af etiopiske grupper verden over. Med omkring 30 millioner der taler det som modersmål, og mange flere der taler det som andetsprog, er det det næststørste af de semitiske sprog efter arabisk.Siden det kommunistiske regimes fald fra magten i Etiopien i 1992 har Danmarks forhold til landet ændret sig drastisk. Fra en komplet mangel på samarbejde og diplomatiske forhold har Danmark nu siden 1998 haft en fuldbyrdet ambassade i Addis Abeba, etiopiere har mulighed for at komme til Danmark og fortsætte deres højere uddannelse her, og antallet af danskere som adopterer børn fra Etiopien stiger støt. Der bor knap 2.000 etiopiere i Danmark, hvortil kommer godt 7.000 eritreere. Til trods for dette er der endnu aldrig udgivet nogen ordbøger eller grammatiske værker til at bygge bro mellem dansk og amharisk. Det rådes der nu bod på med Praktisk amharisk-dansk ordbog, den første af sin slags. Ordbogen er især tiltænkt etiopiere der kommer til Danmark og mødes af det danske sprog, men også til medarbejdere inden for flygtningehjælp, socialrådgivning og undervisningssektoren som i sit daglige arbejde har kontakt med etiopiere, samt adoptivforældre som ønsker at give deres adoptivbørn et mere solidt kendskab til deres etiopiske baggrund og sprog. Ordbogen er enkelt bygget op, uden lange, dybdegående opslagsord, men med en kortfattethed og overskuelighed der gør den brugbar i praktiske hverdagssituationer, og den er desuden forsynet med en indledende indføring i det amhariske sprogs lydlære og grammatik som vil være uundværlig for enhver dansker der skal forsøge at anvende amharisk som et praktisk redskab til at arbejde med etiopiere. Ordbogen indeholder omkring 12.000 opslagsord med oversættelser, heraf mange også med eksempler og almindelige kollokationer.