Film / fiktion / tv-serier

Powers. Disc 1


Beskrivelse


I en alternativ udgave af Los Angeles lever supermennesker, de såkaldte Powers, og almindelige mennesker side om side. Den tidligere Power, Christian Walker, arbejder for en politienhed, der tager sig af Power-relateret kriminalitet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2015

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 1. sep. 2015

Beskidt og herligt upolitisk korrekt superhelte tv-serie, hvor supermennesker lever side om side med almindelige mennesker. Til det store superhelte-segment.

.

I en tid hvor superheltene oversvømmer filmmarkedet er det herligt med en lille og skarp tv-serie, der punkterer den selvhøjtidelige superhelte-tilgang som er fremherskende. "Powers" er beskidt, brutal og meget morsom. Selve grundideen, med supermennesker i vores verden, er godt formidlet og man tror på den alternative udgave af Los Angeles. Sharlto Copley er god i rollen som Walker, en ægte antihelt med kant. Og Noah Tyler og Eddie Lizard er fremragende som de to skurke Johnny Royalle og Wolfe, der begge har en fortid sammen med Walker. Første sæson slutter med en brutal cliffhanger, som leder frem til næste sæson der er ved at blive produceret.

Tegneserien The boys er også en beskidt superheltefortælling og filmen Hancock har også mange af de samme elementer, hvor den klassiske heltefortælling udfordres.