Bøger / faglitteratur

Poststrukturalismer : videnskabsteori, analysestrategi, kritik


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. jan. 2006

af

af

Martin Hjelmborg

d. 11. jan. 2006

Forfatteren beskriver i bogen den poststrukturalistiske indfaldsvinkel og metode. Bogen henvender sig til studerende fra bachelorniveau og opefter, primært indenfor samfundsfagene if. forfatteren. Poststrukturalismen vinder mere og mere indpas indenfor videnskabelig metode samt videnskabsteori og -filosofi som sådan. Poststrukturalismen forkaster grundlæggende metafysisk fastlagte dogmer og en dertil hørende objektiv sandhed, som skulle eksistere uafhængig af tid og sted. Poststrukturalismen er derfor antifundamentalistisk og perspektivistisk (forfatterens udtryk) og går desuden på tværs af fagdisciplinerne. Dvs. den er realistisk og videnskabelig frugtbar. Bogen starter med en introduktion, hvor bogens formål og opbygning beskrives. Herefter følger et afsnit om poststrukturalismens filosofi-historiske forudsætninger bl.a. gennem citater fra banebrydende filosoffer gennem de sidste 150 år. Herefter beskriver forfatteren helt konkret, hvordan hun brugte den poststrukturalistiske metode i sin egen forskning. I slutningen af bogen imødegås diverse argumenter mod denne metode. Bogen er rettet mod universitetsstuderende, hvilket fagsproget også viser. Men den er også en fyldestgørende beskrivelse af hvad poststrukturalisme er og væsentlig som et videnskabsteoretisk værk også inden for andre fag. Indhold, forord, noter, forslag til læsning og litt.liste (da. eng.), indeks.