Bøger / faglitteratur / analyser

Populærkultur i samfundet : analyse af vekselvirkninger


Beskrivelse


Ved hjælp af vekselvirkningsmodellen analyseres populærkulturens indvirkning på samfundet. Der gives indsigt i populærkulturens udvikling og det påvises at populærkultur er mere end bare underholdning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2019

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 18. dec. 2019

Analyse af populærkulturens indvirkning på samfundet som præsenterer den såkaldte vekselvirkningsmodel. Oplagt fx for undervisere, videregående studerende og andre som interesserer sig for kulturanalyse.

Kan superhelte, populære film og tv-serier andet og mere end det vigtige at underholde os? Spejler populærkulturen også samfundets tanker, drømme og håb? Det er nogle af de spørgsmål bogen stiller med fokus på "de seneste 100 års vestlig populærkultur". Til analysen bruger forfatterne vekselvirkningsmodellen som de introducerer i første kapitel. I de efterfølgende fem kapitler anvender forfatterne modellen til deres analyse. Her er overskrifter som "Elfenbenstårnet og manden på gulvet - omverdens syn på høj- og lavkultur", "Bliver du det, du læser? Populærkulturens effekt på modtageren", "Populærkulturen mod social uretfærdighed - om skabelsens kamp", "Når et værk ikke kun er ét værk - intertekstualitetens udtryk" og "Form frem for indhold? Teknologiske skub". Dennis Jacob Rosenfeld er kulturformidler, foredragsholder og forfatter, og Sabrina Vitting-Seerup er taletræner og foredragsholder med sit eget firma "Ren Snak".

Tankevækkende og velargumenterende analyse af populærkultur skrevet af to entusiastiske forfattere med gode bud på, hvordan og hvorfor populærkultur kan andet og mere end blot at underholde.

En kulturanalyse med populærkulturen som en faktor er Vesten mod Vesten.