Bøger / skønlitteratur til børn

Plakkerne kommer


Beskrivelse


Billedbog. Plakkerne kommer en nat og forstyrrer Frederiks nattesøvn, for han har glemt at børste tænder. Børstebisserne er tandbørsten, der kommer og jager dem væk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2011

af

af

Inger Søndergaard

d. 25. aug. 2011

Sjov billedbog for børn fra 3-8 år om tænder og vigtigheden af tandbørstning. Den kan bruges til højtlæsning, men også til selvlæsning af børn i indskolingen.

Ulla Friberg er tandlæge og skrev i 1987: Frederik og plakkerne illustreret af Jørgen Clevin. Den udkom i 2. udgave i 1994. Historien om Frederik og hans tænder er stort set den samme, men her let moderniseret i både tekst og billeder. Frederik spiller fodbold og bor i en helt almindelig familie, der spiser slik. Om aftenen glemmer han at børste tænder, og han drømmer, at fantasivæsnerne plakkerne ødelægger hans tænder. Men så kommer tandbørsten, og far hjælper ham, så han får helt fine tænder. Historien er tegnet af 2 nye illustratorer i billedbogssammenhæng. De illustrerer teksten fint i en moderne stil, men de tilføjer ikke noget ekstra, som Clevins tegninger måske gjorde.

I Frederik og plakkerne laver plakkerne huller i Frederiks tænder, ligesom de gør i: Karius og Baktus, men denne dramatiske side er udeladt i Plakkerne kommer. Det er måske et forsøg på fornyelse og på at ramme en yngre målgruppe, der endnu ikke døjer med huller i tænderne. Vi har i dag flere titler børn vil finde mere fantasifulde og lige så lærerige fx Tandsylvanien, 2006 og Også drager skal børste tænder, 2010.

Et velment forsøg på at forny en sjov bog om tandpleje, som Jørgen Clevins tegninger gav sit helt eget liv. Men der er nu mange andre titler at ty til, når de 3-8-årige skal lære, hvorfor de skal børste tænder.