Pjaltefisk : digte

"Jeg er også for gammel til at være mig/ men jeg er mig/ fordi jeg siger det, jeg siger", lyder et af Henrik Nordbrandts mange forsøg på at indkredse digterjeg'et, som imidlertid ikke er for fastholdere. Trods talrige tilløb til at sætte ord på forholdet mellem individet og omverdenen, unddrager jeg'et sig hele tiden den entydige kategorisering: "Jeg forbliver den samme/ og minder således, på grund af altings omskiftelighed/ mindre og mindre om mig selv." Paradokset er en sproglig undvigemanøvre, som Nordbrandt benytter sig flittigt af, og som peger på et af digtsamlingens hovedtemaer: legen med sproget. Her er mange vittige og skarpe formuleringer, som gør læsningen til en ren fornøjelse. Men legen kan antage karakter af et livtag, hvor digteren må mobilisere alle ressourcer for at prøve at få udtrykt det uudsigelige. Nordbrandts digte kan umiddelbart forekomme lette og elegant ironiske: men under overfladen mærker man konstant melankolien og desperationen over tidens gang og tilværelsens ulidelige indifference i forhold til enkeltindividet: "Jeg kommer ingen steder/ men ældes med tiden hurtigere end tiden går." Pjaltefisk lyder måske ikke af så meget; men på engelsk hedder den spraglede fisk faktisk Sea Dragon.

Læs hele vurderingen