Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Piv & Ånden i Glasset


Beskrivelse


Piv og Sabine, der er kusiner og bedsteveninder, er taget med klubben på koloni i vinterferien til en gammel herregård i Sønderjylland. Som på andre gamle herregårde er der husspøgelser. Men hvad skal pigerne gøre, da en ung mands ånd beder om hjælp, da de leger ånden i glasset?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2015

af

af

Pia Petersen

d. 9. jan. 2015

Vinterferien er startet, og Piv og Sabine er taget med klubben på koloni til Sønderjylland på en gammel herregård. De skal i badeland og på tysklandstur, men får også en oplevelse på herregården som de ikke havde regnet med. For piger på 9-11 år.

Den første aften fortæller herregårdens forstander historien om spøgelserne på stedet, bl.a. om et ungt elskende par, der pga. at hun var rig og han var simpel arbejdsmand ikke kunne få hinanden og hvordan de på tragisk vis døde. Dagen efter følger Piv efter en kat og ender i tårnværelset. Hun finder en halskæde med et træhjerte i og befinder sig pludselig i en anden verden. Hun kommer tilbage igen og leger senere på aftenen ånden i glasset sammen med nogle af de andre piger. De får kontakt til en ung mands ånd, der skriver "Hjælp mig". Piv får nok at gøre med både at hjælpe i den anden verden og med at holde sig gode venner med Sabine.

Sød og spændende historie der foregår både i en nutidig og en fortidig verden. Man kan godt læse bogen uden at have læst de andre bøger i serien først, men det er fint at kende Piv og Sabine på forhånd, da deres forhold ikke forklares meget i denne bog.

Denne bog er 4. bind i serien om Piv og Sabine, der starter med Piv & spøgelseshusetKillingerne i spøgelseshuset. Den ligner de andre bøger i serien. Den minder også om Killingerne i spøgelseshuset, hvor to piger også skal opklare et mysterieDenne bog er 4. bind i serien om Piv og Sabine, der starter med Piv & spøgelseshuset. Den ligner de andre bøger i serien. Den minder også om , hvor to piger også skal opklare et mysterie.



Informationer og udgaver