Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Pippi holder fødselsdag


Beskrivelse


Udgivet i anledning af Pippi Langstrømpes 75 års fødselsdag.

Billedbog. Pippi har inviteret Tommy og Annika til fødselsdagsfest i Villa Villekulla. De pakker gaver ud, spiser kage, drikker chokolade, leger "jorden er giftig" og kigger efter spøgelser på loftet. Med opskrift på pandekagelagkage og vejledninger til selskabslege.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2020

af

af

Marianne Agger

d. 6. maj 2020

Pippi fylder 75 år i 2020, og det fejres med en flot udgave af "Pippi holder fødselsdag" med en for- og bagside i guld. Skøn billedbog til børn på 3-6 år og nostalgiske voksne.

Pippi inviterer Annika og Tommy til sin fødselsdag i Villa Villekulla. Annika og Tommy har købt en fin gave til hende, men Pippi mener også, at hendes gæster skal have en gave, så Annika får en broche, og Tommy får en fløjte. Børnene spiser kager og drikker chokolade, og så rydder Pippi bordet i et snuptag og gør klar til at lege "Jorden er giftig" i køkkenet. Efter legen går de op på loftet og siger hej til gespensterne, selvom Annika og Tommy er temmelig bange. På loftet finder Pippi også pistoler, som de leger med, indtil Annika og Tommy bliver hentet. Bagerst i bogen er opskriften på Pippis pandekagelagkage, vejledninger til at lege fem af Pippis bedste selskabslege og lave invitationer til din egen fest.

Pippi går aldrig af mode. Hun er lige så sej, rebelsk, opfindsom, sjov og skøn, som hun altid har været. Denne lækre guldudgave, med historien om den vilde fødselsdagsfest, fungerer perfekt med den oprindelige tekst og de originale tegninger af Ingrid Vang Nyman. En bonus er opskriften og de gamle lege, som børn sikkert vil bifalde.

Historien findes også i Pippi Langstrømpe går i cirkus og andre historier, men det er en læs selv-udgave, så der er bestemt brug for denne billedbogsudgave på børnebibliotekerne.


litteratursiden.dk

d. 3. sep. 2020

af

af

Jette Holmgaard Greibe

d. 3. sep. 2020

Pippi holder fødselsdag med sine allerbedste venner, et bjerg af kager, spøgelser og pistoler. Det allerbedste er, at der ingen voksne er til at bestemme. Pippi inviterer Annika og Tommy til sin føds...