Bøger / faglitteratur til børn

Pingviner


Beskrivelse


Om hvor pingviner lever i naturen, hvad de spiser, hvordan de opfostrer deres unger samt hvad man gør for at pingvinerne skal føle sig godt tilpas i zoologiske haver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Steen Agger

2006

På 16 opslag fortælles her om pingviner i almindelighed, om en del af de 17 eksisterende arter og lidt om pingviner i zoologiske haver. Bogen kan læses af børn fra niårsalderen. Oplæsning fra fem år. I skoleregi kan den bruges til bl.a. faglig læsning. I serien er tidligere kommet bøger om bl.a. elefant og kæmpepanda. Bogen gennemgår de vigtigste forhold omkring fuglenes levevis som fx pingviner på land og i vand, tilpasning til de ofte meget kolde omgivelser, dykning og fødesøgning, æg og unger. Bagest er der en side med faktaoplysninger, en litteraturliste med et udvalg af eksisterende bøger om pingviner, internetadresser, ordliste og stikordsregister. Bogen er velforsynet med gode fotografier og tegninger. På forsiden ses en stor tegning af en kejserpingvin samt tre mindre tegninger. Teksten er sat med store typer. Der findes i forvejen en del bøger om emnet bl.a. Pingviner, 2005 i serien Dyre-liv. Den er af omtrent samme omfang og sværhedsgrad. Pingviner, 2005 i serien Alverdens dyreliv er lidt mere omfattende.



Informationer og udgaver