Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pigerne fra Nordsletten og heksene fra Trixiaslottet


Beskrivelse


De tre adopterede prinsesser på Sofiaslottet: Sita, Maren og Anne tager til Nordsletten for at finde deres rigtige forældre, men det er svært, da landet er tynget af fortidens fortielser og løgne og truet af trolde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2005

af

af

Inger Søndergaard

d. 20. okt. 2005

En dejlig fortsættelse af den eventyrlige fantastiske historie, især for piger, der begyndte i Pigerne fra Nordsletten 2003. Det er et kærkomment gensyn med de 3 forældreløse piger på 12 år: Den kloge og modige Sita, heksepigen Maren og den pyntesyge Anne. De keder sig i Sofiaslottet som adoptivbørn. Dronning Louise fra Nordsletten kommer for at slutte fred mellem de to lande, og pigerne tager med til Nordsletten, for at finde deres forældre. I Nordsletten er der ubalance og problemer i ægteskabet og med arvefølgen. Prinsen er en uægte troldunge, som lokker tusindvis af trolde til landet. Anne finder sin rigtige mor blandt de bortviste hofdamer, og hendes far viser sig at være kong Arstolle. Troldene truer med invasion. Maren laver en eliksir, der gør de onde hekse i Trixiaslottet gode, og heksene anført af Marens mor, heksen Trixia, jager troldene bort. Bogens univers og handling er let at følge. Historien er velskrevet og velkomponeret med en tilpas mængde af intriger og problemer og den indre kamp mellem det gode og det onde. Den har et sødt og meget piget og feministisk præg, og de mandlige personer er næsten latterligt dumme. Især piger fra 10 år vil kunne nyde at læse den selv, men den er også meget god til oplæsning for børn fra 6 år. Man bliver nysgerrig efter en fortsættelse, som kan berette om Maren og Sitas fælles far.