Pigen i Arras

I 2003 udkom på dansk Rønnebærrene gløder om Esaias Tegnér, som Claeson blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for i 2002. Dette er hans første roman, oprindeligt fra 1993, inden da havde Claeson udgivet en række digtsamlinger, den første i 1969 (Semantica, opus 18). I bogen har forfatteren "stillet ind" på afstand på lagmanden Ulv Gudmarsson. Vi er i 1300-tallet, og Ulv er på vej tilbage fra pilgrimsfærd til Santiago de Compostela sammen med hustruen Birgitta Birgersdotter - senere kendt som Den hellige Birgitta. Parret er med hele deres rejseselskab pga. dårligt vejr strandet i de spanske Pyrenæer. Ulv føler sig spærret inde eller lukket ude, både af de uforståelige sprog, og af hustruens fjernhed. Han savner den klare og skarpe svenske frost, han savner sine børn og især en afdød søn. Det virker som om, Birgitta søger tilflugt i fromme klicheer. Og jordbundne Ulv ser ikke meget nytte i kirkens virke. Selvom fortælleren bevidst lægger de mange århundredes "afstand", så er beretningen fuld af nærvær, liv og især død. Livet var råt og tilfældigt dengang, menneskelig varme var ofte konkret betingelse for overlevelse.

Læs hele vurderingen