Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Pigen der ville være alene : elleve fabler


Beskrivelse


En samling af elleve tankevækkende fabler som kombinerer hverdagen med det magiske.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2013

af

af

Rikke Skram-Skuldbøl

d. 24. sep. 2013

En samling af elleve fabler til højtlæsning for de 7-10-årige. Forsidens illustration er sigende for de forskellige fabler i forhold til både genre og tema.

Det er gennemgående, at fablerne kombinerer og forener hverdagen med det magiske. I en af fablerne kan der således læses om familien, der får besøg af en onkel og tante der, ifølge forældrene, er underlige. I hvert fald tager de pludselig en underlig form. I en anden fabel kan der læses om Viola, som længe har øvet sig på at blive en ræv. Pludselig lykkes det. Historierne er relativt korte med en illustration pr. fabel på et dobbelt opslag. Teksten indeholder korte sætninger, hvilket bidrager til forståelsen. Illustrationerne er fyldt med humor og udformet, så de minder om malerier. Det lidt mørke farvevalg passer fint til historierne. Forfatter og illustrator er et i forvejen kendt makkerpar.

Fablerne kan sammenlignes med Æsops fabler, som er udkommet i mange varianter. Morgenthalers Alfabet: 28 dyrefabler, som du selv kan læse har samme lidt skæve og fantastiske indgang til genren.

En dejlig samling af fabler som kombinerer hverdagen med det magiske. Dette bidrager bl.a. til udvikling af den fri fantasi og danner udgangspunkt for efterfølgende snak og fortolkning mellem barn og formidler. Fablerne er endvidere særdeles egnede i skolen og i skolebiblioteket.