Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Pigen der fik rigtig mange søskende


Beskrivelse


Pigen ønsker sig søskende, men der kommer ikke nogen. Derfor beslutter hun at opfinde en lillebror, og så en lillesøster. Senere kommer der mange flere til. Imens har mor fået stor mave.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2004

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 4. aug. 2004

Lækkert udstyr, en typisk Aakeson titel og en grafisk smuk og indbydende forside. Forventningerne er stemt højt, og de to fyrtårne blandt danske billedbogsmagere leverer varen - igen. Aakesons historie udspilles som så ofte før i familiens skød. Pigen er "helt alene i verden", altså lige bortset fra en far og en mor, men hun savner søskende. Så dem anskaffer hun i fantasien. Først en, men snart myldrer det med imaginære brødre og søstre. Da mor og far bliver trætte af at stille uendelige tallerkener frem m.m. spidser situationen til. Midt i det hele ankommer en virkelig lillebror, og hvad så med alle de mange opfundne søskende? Som vanlig er Aakeson mester for både at forme og runde historien af. Fantasi er her noget ganske rationelt, som kommer og går efter behov. Lilian Brøgger leger med, og maler figurer, situationer og detaljer frem som udvider historien. Det er her vi ser, at moren venter sig, og her de mange finurlige søskende får personlighed. En anden detalje er hunden, som fantaserer om pølser uanset hvad der sker omkring den. Billederne er fulde af liv, tegnet i primitiv stil og skønne farver på en enkel baggrund med sort som en grafisk flot medspiller. Sjovt, fantasifuldt og helstøbt - og skønt at læse op for børn fra 4 år og opefter.


Information

d. 16. aug. 2004

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 16. aug. 2004