Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Petrea og skraldetøsen


Beskrivelse


Petreas far får hyre i et omrejsende tivoli, og sådan bliver Carlsens Tivoli Petreas nye hjem. Her møder hun pigen Lonnie, som - selv om hun kun er et par år ældre end Petrea- må klare sig selv og umiddelbart lever en ret kummerlig tilværelse i tivoliet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2011

af

af

Zenia Johnsen

d. 11. aug. 2011

Til de 9-12-årige piger, som er klar til at læse en længere men stadig letlæst historie.

2. del i serien P3A om 12-årige Petrea fra Nørrebro. Petreas attitude vinker læseren indenfor allerede på forsiden, hvor man med det samme får øjenkontakt med hende. Petreas far har fået hyre i et omrejsende tivoli, og det bliver nu Petreas nye hjem. Her møder hun hakkeorden, klamme toiletter, fulde gæster, underbetalte polakker og pigen Lonnie, som sover i et hjørne på en tynd madras uden sengetøj. Faren er begejstret for tivoliet, og mens han fornøjet står i skydeteltet, ser Petrea alt det, der gemmer sig bag spasen, og da hun finder ud af, at Lonnie kun får 25 kr. i timen for at knokle med at rengøre toiletter, tager hun affære. Petrea er en gæv og sej pige, der med en direkte facon provokerer og charmerer sig ind på omgivelserne, hvilket vil fascinere læserne på mellemtrinnet. Romanens lidt skæve illustrationer er med til at give historien energi. Sproget er nutidigt og let at læse.

Serien om pigen Petrea udgives i en forlagsserie, der overordnet fordeler sig på forskellige genrer med henblik på genrelæsning i faget dansk. Som lystlæsning er der ingen tvivl om, at bøgerne om Petrea vil blive slugt i samme grad som forfatterens populære serie om Emmy, der rummer samme troværdige tone og dansk hverdag.

2. del i realistisk serie, der formidler hverdagstematikker med alvor og humor, og som især på grund af sin markante hovedperson vil interessere og fastholde piger på mellemtrinnet.


Weekendavisen

d. 25. nov. 2011

af

af

Damian Arguimbau

d. 25. nov. 2011