Der er stadig læsere til de klassiske engelske krimier, og denne vil formidle sig selv til et bredt segment af kvindelige krimilæsere med smag for en klassisk komponeret historie og en svaghed for diskret overklasse.

Dorothy L. Sayers, som selv var fra Oxford, og som selv fik en udmærket akademisk karriere, trækker her sit alter ego, krimiforfatteren Harriet Vane, ind i en væmmelig sag på et kvindekollegium i Oxford. Hendes ven og tilbeder, gentlemanden (i ordets egentlige betydning) Lord Peter Wimsey kommer forbi, og sammen løser de den indviklede gåde. Sayers fletter to spor, krimiplottet og romancen mellem Vane og Wimsey, elegant sammen, og netop denne titel ender med det store "kiss out" på Magdalen Bridge. Bogen er oprindelig fra 1930'erne, men er sprogligt genopfrisket, og den bærer sine mange år med ynde. Der er en dydig autenticitet i stemningen, og selv den koldeste socialrealist vil ærgre sig over det kvalitetsfald, der er sket i konversationskunsten siden. Vanes og Wimseys indbyrdes samtaler er dannede og dybsindige, ikke knappe og kontante som det siden er blevet mode. Sayers er mester i at fastholde en spænding til sidste side, men det er duften af svunden tid, der bærer.

Sayerslæsere læser også gerne Christie og Allingham, men ingen af disse når hendes niveau hvad angår dannelse og "stiff upperlip".

Klassisk engelsk krimi, hvor den unge krimiforfatter, Harriet Vane, og hendes tilbeder, Peter Wimsey, løser et mysterium i forfatterens hjemby.