Bøger / faglitteratur til børn

Pattedyr


Beskrivelse


Der lever pattedyr overalt på Jorden. I luften, på jorden og i vandet. Bliv klog på hvad, der er typisk for pattedyr, på danske pattedyr, men også på aber, løver, blåhvaler og flyvende hunde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Steen Agger

2008

Hermed bog nummer 80 i denne serie letlæste fagbøger, De små fagbøger, hvor mange forskellige emner tidligere er behandlet. Bøgerne henvender sig primært til børn på 7-11 år.

Bogen fortæller kort om det karakteristiske for pattedyr, om deres sanser, om de forskellige grupper: Gnavere, flagermus, rovdyr, pungdyr, aber, osv., og den giver eksempler på pattedyr fra hele verden. Der er også et afsnit om danske arter, om menneskets brug af dyrene og om udviklingen fra det første muselignende pattedyr til nutidsmennesket. Bogen er forsynet med indholdsfortegnelse, stikordsregister og liste med anden litteratur og adressen på en enkelt hjemmeside. Teksten er verssat, og sammensatte ord skrives med bindestreg. Der er mange gode fotografier i bogen. Forsiden viser to tigerunger i leg.

Der findes mange andre bøger om pattedyr, men denne her udmærker sig ved at være let at læse.

En udmærket lille bog til naturinteresserede læsere på 7-11 år. I skolerne er den velegnet til brug i forbindelse med emnelæsning og til fagligt læsekursus. Opgaver på forlagets hjemmeside.