Bøger / skønlitteratur / roman

Patrioten : en roman


Beskrivelse


Benjamin Martin er pacifist efter at have deltaget i indianerkrigene. Men i krigen mod briterne griber han atter til våben, for denne gang gælder det hans børns liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2000

af

af

Karsten Just

d. 28. aug. 2000

En roman, skrevet på baggrund af et filmmanuskript til en storfilm, plejer at være en død sild, men denne roman Patrioten er en ganske glimrende, velfortalt historisk roman. Har man set filmen kender man handlingen, men hvor det i filmen er de store billeder der bærer handlingen, må Molstad bruge andre midler, for at skildre historien om farmeren Benjamin Martin, der under frihedskrigen mod briterne, lader sig omvende fra pacifist til en militær strateg. Metoden er en uddybning af baggrunden, et historisk rids af et for os europæere ret ukendt område, og så en dybere skildring af Benjamin Martins psyke, ødelagt som den er efter hans deltagelse i indianerkrigene, hvor han foretog sig mange bestialske ting, og hans hustrus død, som har efterladt ham med en stor børneflok. Hovedhandlingen om den amerikanske befrielseskrig, flettes effektivt sammen med Martins personlige opgør med den sadistiske, følelseskolde engelske officer Tavington, som har dræbt to af hans sønner. Alt ender godt, og Martin kan trække sig tilbage til landlivet igen, Amerika er frit, og han har fundet fred med sig selv.