Parsifal, der søger den hellige gral, er her i det 21. århundrede en kvinde: journalist, nyskilt og hjemløs, bærer af en gammeleuropæisk kultur, bevidst og reflekterende. Romanen er bygget op om hendes samtaler med en gammel general med blakket ry; ind imellem disse væves fortællinger om den nære og fjernere fortid, de sidste med en udpræget verden-af-i-går-tone fortællinger der er som billeder af levet liv, som løsrevne fragmenter, der bobler op til overfladen og forsvinder i gåder og anonymitet. Flere er fængslende og tankevækkende, flot skrevet med overrumplende sansninger og billeder; samtidig er det en rigtig litterær bog, hvor det forventes at læseren er hjemme i mytologi, litteratur, historiske personer etc. og kan fange brugen af symboler og paralleller til vort århundrede. SC er en ordmager, der kan fremmane dystre visioner af et uligheds- og overvågningssamfund, og hun er også en forfatter der køligt og seriøst iagttager sine personer uden at gå ind i dem. Lange passager er således i en særegen blanding af dybsindig og lidenskabsløs stil, og især bogens start har et tungt præg af pseudodokumentarisme. En civilisationskritik, der er godt tænkt og flot gennemført men kun sjældent medrivende.