Bøger / skønlitteratur / noveller

Papirmenageriet


Beskrivelse


Tre forrygende noveller for læsere af science fiction og magisk realisme, hvor vi møder et ekstremt overvågningssamfund, støder på simulationsoplevelse, der sætter begrebet utroskab i et nyt lys og præsenteres for origamifigurer, der næsten er levende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2022

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 9. dec. 2022

Tre forrygende noveller for læsere af science fiction og magisk realisme, hvor vi møder et ekstremt overvågningssamfund, støder på simulationsoplevelse, der sætter begrebet utroskab i et nyt lys og præsenteres for origamifigurer, der næsten er levende.

Bogen indeholder tre noveller, der stammer fra novellesamlingen The paper menagerie and other stories fra 2016. I den første novelle, "Det perfekte match" møder vi manden Sai, der lever i et samfund, hvor man lader en SIRI-lignende AI styre sit liv. Da Sai møder Jenny ændrer alt sig dog: For hvor meget vil vi lade os overvåge? I den anden novelle, "Simulacrum", har man opfundet en simulationsoplevelse, og det giver utroskab helt nye muligheder. Og i den tredje novelle, "Papirmenageriet", møder vi Jack, der har en kinesisk mor og en amerikansk far. For at holde fast i sit kinesiske ophav, laver moderen nogle helt specielle origamifigurer. Samlingen indledes med et efterord af lektor i litteratur Rune Graulund.

De to første noveller er klassiske science fiction-fortællinger, hvor den første dufter behageligt af Philip K. Dick, og den tredje fortælling er en krydsning mellem drama, fantasy og magisk realisme. Til fælles har de Ken Lius meget stærke sprog og temaer om at bryde med de gængse rammer og om at holde fast i fortiden. Smukt.

En mesterlig novellesamling som Filmatiserede historierSpeaking bones eller Lius egen Speaking bones, som ikke er oversat til danskEn mesterlig novellesamling som Filmatiserede historier eller Lius egen , som ikke er oversat til dansk.