Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Palet og periferi : Hans Tyrrestrup 1944-1964-2014


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstillinger og Hans Tyrrestrups 70 års fødselsdag og 50 års kunstjubilæum.

Et portræt af Hans Tyrrestrups (f. 1944) kunstneriske virke og de forudsætninger der har været med til at skabe ham. Bla. om hans forhold til farven, kirkekunsten og musikken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. sep. 2014

af

af

Søren Brunbech

d. 10. sep. 2014

En smuk bog for de kunstinteresserede, om den koloristiske maler Hans Tyrrestrup.

Det er 70-årsdagen for maleren og digteren Hans Tyrrestrup, der er anledning for en udstilling i Roskilde Kunstforening og på Varde museum, og til denne hyldestbog med et udvalg af artikler om og af kunstneren. Blandt andet af kunstnerkollegaen Per Oscar Jensen der følger linjer i Hans Tyrrestrups kunstneriske udvikling, og karakteriserer hans farveekspressionistiske stil og hans på én gang figurative og nonfigurative maleform. Andre artikler fortæller om Tyrrestrups samarbejder med forfattere og musikere og hans arbejde som kirkekunstner.

Bogen har mange illustrationer af forfatterens værker, der kommer fint til sin ret i det store format, og som til fulde overbeviser læseren om Tyrrestrups evner som kolorist.

Der er udkommet en del mindre kataloger i forbindelse med udstillinger af Hans Tyrrestup, og en monografi om ham i forbindelse med en kunstudstilling i Ribe i 2004 Hans Tyrrestrup.