Bøger / skønlitteratur til børn / roman

På eventyr i mellemtiden


Beskrivelse


Mens hr. Mack sidder i fængsel, løber fru Mack jorden rundt. Og i mellemtiden må børnene klare sig så godt de kan og helst redde forældrene også.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. jan. 2006

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 13. jan. 2006

Efterfølgeren til Fniserkuren (01/07) er præcis lige så rablende vanvittig og skør som sin forgænger, og jeg har helt ærligt lidt svært ved at referere handlingen, for den springer i øst og vest og virker som en bog, hvor forfatteren bare følger den første den bedste impulsive ide efter den anden, og bogen igennem er det udtrykket "og i mellemtiden" som styrer slagets gang. Vi er stadig hos familien Mack, men de splittes lidt for alle vinde. Hr. Mack sidder i fængsel i stedet for at prøvesmage småkager. Han kom lidt galt af sted i banken med en sav, som lignede et maskingevær lidt for meget. Fru Mack har travlt med at slå en ny rekord. Hun løber jorden rundt i al hemmelighed, og børnene har udover at flygte fra en led heks af en børnefanger travlt med dels at lede efter deres mor og grave faren fri. Sideløbende hører vi om den skrupskøre hund Rover, et snegleoprør under kampråbet: "ingen ben godt, to ben ondt", og sådan kunne jeg blive ved. Det er en bog fuld af overraskelser, og jeg ville elske at læse den højt for en flok unger i alderen 5 til 10 år. Sproget er friskt og mundret, og de mange humorisktiske stregtegninger passer godt til teksten.


Børn & bøger

Årg. 59, nr. 1 (2006)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 59, nr. 1 (2006)



Informationer og udgaver