Bøger / faglitteratur

Over alle grænser : om smugling


Beskrivelse


Kom vidt omkring i denne bog om smugling som kriminel handling på alle niveauer. Det gælder alt fra en karton cigaretter eller en flaske whisky gemt under frakken, til store mængder narko og uhyggelig menneskesmugling. Til læsere af autentiske kriminalhistorier.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2021

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 10. maj 2021

Kom vidt omkring i denne bog om smugling som kriminel handling på alle niveauer. Det gælder alt fra en karton cigaretter eller en flaske whisky gemt under frakken, til store mængder narko og uhyggelig menneskesmugling. Til læsere af autentiske kriminalhistorier.

Den journalistiske dokumentar bygger på beretninger fra det danske toldvæsen suppleret med tilsvarende beretninger fra udlandet. Bogen har overskrifter som "Drama i Nordjylland", "De snuser sig frem", "Kvinden på kajen", "Den ihærdige tolder" og "Told gennem tiden". Der er også afsnit delt op efter typiske smugleremner. Det er cigaretter, spiritus, narkotika, guld, penge, våben, dyr, planter, kunst, slik og mennesker. En af historierne om menneskesmugling er fx den tragiske smuglersag fra 2019, hvor 39 vietnamesere led en grusom kvælningsdød i en container, da de forsøgte at komme til Storbritannien. Men også lyssky private adoptioner og smugling af småbørn er dokumenteret i bogen. Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund har sammen også skrevet Fup, svindel og fifleri.

Bred og underholdende bog om smugling, som kommer grundigt omkring emnet som kriminel handling. Smugling er både relativ harmløs småsnyderi og brutal barsk business som fx menneskesmugling.

Der findes ikke andre så omfattende bøger på dansk om smugling. Om storsmugling af hash i Danmark findes Narko.


Zise

Årg. 46 (2023)

af

af

Henrik Gjøde Nielsen

Årg. 46 (2023)