Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Out of fashion : tekstil i international samtidskunst (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstillinger.

Gengivelser af og tekster værker fra en udstilling med samtidskunstnere, der arbejder med tekstilskulptur og med brydningsfeltet mellem kunst og beklædning. Et felt der har kroppen som genstand, anliggende og fortælleform.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2013

af

af

Kirsten Emdal

d. 8. apr. 2013

Bogens primære målgruppe er besøgende på udstillingen af samme navn på hhv. Gl. Holtegaard og Kunsten. Derudover vil man også have glæde af bogen, hvis man interesserer sig for, hvordan den internationale tekstilkunst udvikler sig.

Bogens to redaktører er Mads Damsbo, direktør på Gl. Holtegaard, og Gitte Ørskou, direktør på Kunsten Museum of Modern Art Aalborg. Dette udstillingskatalog har dansk og engelsk paralleltekst, og det starter med Mads Damsbos introduktion til udstillingen - med et historisk rids. Udstillingen - og bogen - stræber efter at være en kunstnerisk manifestation i brydningsfeltet mellem kunst og klædedragt i dag, og de enkelte - danske såvel som udenlandske - kunstnere præsenteres med hvert et afsnit med illustrationer af deres kunst og en kort beskrivelse. Derudover er der et afsnit om emnet af professor i kunsthistorie i London, Janis Jefferies, som tager udgangspunkt i Roland Barthes' teorier, og et afsnit af Birgitte Anderberg, overinspektør ved Statens Museum for Kunst, om den (kvinde)politiske indfaldsvinkel. Bogen afsluttes med korte kunstnerbiografier og værkliste.

Der findes en del bøger om tekstilkunst, men jeg har ikke fundet nogen tilsvarende, som har reference til mode. Der findes bøger om enkelte af de udstillende kunstnere, bl.a. Maiken Bent, 2012.

Det er et flot udstyret udstillingskatalog, hvor man samtidig får et uddybende kendskab til tekstilkunst i den internationale samtidskunst.