Bøger / faglitteratur / vejledninger

Orkideer : en introduktion


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2003

af

af

Knud Weile

d. 6. okt. 2003

En flot illustreret stueplantebog, hvor to specialister kommer med deres bud på ca. 80 dyrkningsnemme orkidéer. Bogens hoveddel er en præsentation af orkidéerne opdelt i "nemme", "relativt nemme" og plejekrævende planter. Orkidétyperne er vist i nærbilleder, hvor man næsten fornemmer de imponerende og farverige blomster gennem et forstørrelsesglas, så farver, mønstre og andre detaljer står helt klart. Der suppleres kort med oplysninger om dyrkningskrav, plantestørrelser og krav til urtepotter - og praktiske råd og erfaringer med typen. I øvrigt har bogen et ganske kort og næsten overvældende (der menes at være mindst 25.000 typer) afsnit om orkidéfamilien og nogle sider om den praktiske side af sagen med potter, vanding, lys, gødskning og sygdomme. Det er en kort men udmærket introduktion til emnet med et alsidigt udvalg af orkidéer, der næsten alle kan dyrkes i en almindelig vindueskarm. I forhold til den øvrige litteratur om orkidéer, udmærker denne bog sig ved at medtage helt nyudviklede typer og ved de store og flotte næroptagelser af blomsterne.