Bøger / faglitteratur / lærebøger

Organisationsændringer og forandringsledelse


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Forlagets beskrivelse: ”Organisationsændringer og forandringsledelse” behandler i et bredt og tværfagligt perspektiv fænomenet organisationsforandring. At forstå kompleksiteten i forandring er helt centralt for at kunne vælge den rigtige strategi, når man skal forandre organisationer på en planlagt og målrettet måde. Dag Ingvar Jacobsen beskriver detaljeret forskellige forandringsstrategier og forskellige former for forandringsledelse. Han hævder bl.a., at den effektive forandringsleder skal kunne tilpasse både forandringsstrategi og ledelsesstil til den ønskede forandring - for forskellige strategier og ledelsesstile kan være lige effektive, afhængig af situationen. Bogen tilbyder ingen enkle løsninger på, hvordan planlagt forandring skal gennemføres og ledes, men giver et grundigt indblik i, hvad der ligger i dét at forandre en organisation; hvilke forandringsstrategier der er mulige; og under hvilke forudsætninger de kan fungere. Et omfattende kildemateriale gør bogen egnet for alle, der ønsker at studere forandring nærmere.

Indhold

Litteraturliste


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2005

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 28. okt. 2005

"Modstand mod forandring" er et begreb indenfor fagene Ledelse og Samarbejde og Virksomhedsorganisation. Organisationsforandringer er nødvendige i en hastigt skiftende verden. Derfor er forandringsledelse, altså ledelsesstrategier i forbindelse med organisationsforandringer, et emne, der optager og bør optage virksomhedsledere, nuværende som kommende. Tænk blot på hvordan it-udviklingen og globaliseringen har grebet ind i snart sagt enhver virksomhed. Opkøb og fusioner hører vi om dagligt i medierne med omfattende strukturelle ændringer til følge. Også det offentlige er godt med på banen. Bogen bringer en analytisk gennemgang af fænomenet forandring og viser, hvor komplekst det er. En sådan gennemgang er nødvendig for at afgøre, om og hvordan en planlagt forandring er mulig. Den yder dermed også et bidrag til teorien. Bogen ser tør og uindtagelig ud med neutral forside og store ubrudte tekstmængder, men er klar i strukturen og i mælet. Af forfatteren findes i forvejen på dansk Hvordan organisationer fungerer, 2002. Den udlånes regelmæssigt i et mellemstort folkebibliotek, ved jeg. Bogen henvender sig til handelshøjskoler og de samfundsvidenskabelige uddannelser, til undervisere ved handelsskolerne og særligt interesserede elever/opgaveskrivere her, men afgjort også til de ledere og tillidsfolk, der står med problematikkerne i hænderne i det virkelige liv.