Den kryptiske titel dækker ikke over en gang Lolita-S/M, men over en postmodernistisk roman om at skrive en postmodernistisk roman(!). Fortælleren er tjekkisklærer med forfatterambitioner. Han hyres af en af landets mange nyrige til at lave et kursus i creative writing for en forkælet datter. Datteren har lukket sig inde i sig selv efter et forlist forhold, og hun vil hverken skrive eller tale. Efterhånden løsner hun op, de besættes erotisk af hinanden et stykke tid, indtil hun fortsætter med at lade sig besætte af andre mænd, trends, religioner osv. og slutter med at begå selvmord. Det kan lyde både højpandet, banalt og/eller tragisk, men faktisk er det ingen af delene. Det er en på overfladen meget humoristisk roman med ubetalelige skildringer fx af den krig, der på skolen føres mellem lærere og elever. Formen, hvor forfatteren hele tiden reflekterer over romanen: hvordan skal det her beskrives, hvorfor er det her med osv., gør, at man som læser føler sig meget tæt på både begivenheder og tilblivelsesproces. Den er – trods de mange indskudte litterære citater – meget letlæst, og den handler grundlæggende om at leve og forholde sig til sit liv og sin omverden

.