Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Onkel Pedro kommer hjem


Beskrivelse


Billedbog. Sune bliver mobbet, men da han begynder at fortælle de andre børn om sin seje onkel Pedro, hører drillerierne op. Så da Pedro skal komme på besøg, kan Sune og børnene næsten ikke vente.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. juli 2005

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 25. juli 2005

Sune er en rødhåret, stritøret dreng, som halter lidt og har en talefejl. Han bliver derfor udsat for massiv mobning af de andre børn. En dag finder han et sammenkrøllet foto af en mand, og da han spørger moren om, hvem det er, fortæller hun lidt svævende, at det er onkel Pedro. Den følgende dag fortæller han de andre børn om onkelen, og der er ingen grænser for, hvad denne Pedro kan klare. Sune opnår pludselig respekt hos kammeraterne, og talefejlen forsvinder, så da onkel Pedro skal komme på besøg, kan Sune og børnene næsten ikke vente. Det viser sig imidlertid, at Pedro ligner Sune til forveksling, og mobningen begynder igen. Men Pedro er i virkeligheden Sunes far, hvis tilstedeværelse medvirker til at give Sune den selvtillid, han har manglet. Forf. til historien er nok mest kendt for voksenromanen Hundehoved (2005), men har også skrevet flere billedbøger, senest Pedes uhyrer. Illustrator er bl.a. kendt for sit samarbejde med Peter Mouritzen i fx Hr. Pippeli-Poul. Bogens farverige billeder er en blanding af farvelagte stregtegninger og klip. Personerne er sært firskårne, stærkt karikerede og meget udtryksfulde. De kan minde om ekspressive børnetegninger, og er både groteske og humoristiske. Bogens historie er velfortalt i et letflydende sprog og er på en gang underfundig og alligevel direkte i sin skildring af Sunes problemer. Oplæsning fra ca. 4 år.


Weekendavisen

d. 27. jan. 2006

af

af

Damian Arguimbau

d. 27. jan. 2006