Onkel Hans forsvundet i Bermuda-Trekanten

Willy på eventyr henvender sig primært til nostalgiske voksne, som kan huske serien fra deres egen barndom.

Billedmæssigt er Willy på eventyr et af de mere ambitiøse indslag i den danske tegneseries historie. Tage Andersens realistiske streg med nogle stærkt jugendinspirerede miljøbeskrivelser sørger for, at Aage Grauballes actionfyldte, men temmelig løst strukturerede science fiction-fortællinger altid er værd at stifte bekendtskab med. Det gælder også for det nye album. Serien har ikke været udgivet i Danmark siden 1966, og det er knap 35 år siden, forfatterne holdt op med at producere nye episoder til publicering i Familie Journalen. Historien i forlaget Fabels album i tværformat stammer fra 1976 og er altså en af de sidste, Andersen og Grauballe producerede. Men allerede i 1976 var Willy på eventyr en dybt forældet serie, som havde sine rødder i tidligere tiders mere naive og uskyldige fortællemæssige sammenhænge, og som primært overlevede i kraft af den smukt gennemarbejdede billedside.

Willy på eventyr har en lang og forgrenet udgivelseshistorie, som kort opridses i forordet til albummet. Den seneste version af sagaen, som Andersen og Grauballe stod for i årene 1956-77, er tydeligt beslægtet med serier som Jens Lyn og Brick Bradford.

Albummet giver en repræsentativ smagsprøve på et af den danske tegneseriehistories mange højdepunkter. Indholdet illustrerer både seriens oplagte grafiske kvaliteter og dens fortællemæssige svagheder.

Læs hele vurderingen