Bøger / faglitteratur / rejseførere

Omveje i Toscana : 14 ture rundt til skjulte skatte


Beskrivelse


14 turforslag til de mindre byer og landsbyer i Toscana, som ikke gør så meget væsen af sig, men som netop rummer Toscanas sjæl.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2012

af

af

Torben Wendelboe

d. 17. feb. 2012

Værket henvender sig til den engagerede turist, navnlig kultur-turist, der holder af at gå egne veje for at finde de mere ydmyge steder med de store oplevelser.

Niels Bertelsen har i lange perioder opholdt sig i Italien og udsender bogen for at delagtiggøre andre i sine fund og oplevelser. Bogen omhandler Toscana, men perler og publikumsmagneter som Firenze, Siena m.fl. må læseren søge oplysninger om andetsteds. I stedet inviterer Bertelsen på 14 ture rundt i det mere ukendte Toscana, hvor han opsøger de mindre kendte byer og ruter i det skønne landskab. Han har en utrolig detalje-rigdom i sin fremstilling, når han næsten skridt for skridt går gennem de små byer og kyndigt udpeger huse, torve, paladser, kirker og udsigtssteder - med besked om, hvor nøgler kan hentes m.v. Han giver også gode råd om, hvor man får fx fremragende egnsretter til fornuftige priser, og hvor man kan indlogere sig på et velbeliggende landbrug. På den måde samler han egnens historie og nutid i én generøs sum til den engagerede turist. Her er veloplagt inspiration til flere års udflugter i Toscana. Illustreret med små gode tur- og bykort og charmerende vignetter af scenerier og kunstneriske detaljer. Litteratur.

Et fremragende supplement til den gængse rejselitteratur om Toscana, anvendelig i et felt fra en klassiker som Brochmann Toscana, 1972, til fx Fjording Det ægte Italien, 2011, der også vægter netop det personligt opsøgende højt.

Fremragende guide til den passionerede Toscana-turist.