Om at være bedstemor i Italien

Som bedstemor skal man være forberedt på alt og helst lidt afslappet. Det gælder også for forfatteren, der bor i Rom med tre voksne børn, og pludselig er hun italiensk nonna til seks vidunderlige børnebørn. Hun havde en drøm om at ligge i en lænestol i hvid dragt med koralhalskæde og stråhat og se de små lege. Ligeledes ville hun gerne nyde sin fritidsbeskæftigelse med at vandre i bjerge. I stedet bliver hun rejsende mormor og farmor og træder til i alle akutte situationer. Det er en varm og bevægende beskrivelse af dagliglivet i en dansk-italiensk, men efterhånden mest italiensk familie. Ikke alt går efter forventningerne, men her er en rummelighed til stede, så selv irriterende afbrydelser vendes til positive og dejlige oplevelser. Der er sjove beretninger om store og små oplevelser med børn og børnebørn, meget hverdagsagtigt og genkendeligt. Den romerske stemning fornægter sig ikke, duften af god mad, lune aftener på terrassen og de store familiesammenkomster. Alt forplanter sig til læseren som en feel-good følelse. Mette F. Pardo skriver medrivende og morsomt og har tidligere skrevet om sit italienske liv bl.a. i Sådan siger man ikke, signora, 1980. Bogen vil tiltale andre bedstemødre og bedstefædre. Erik Pouplier har skrevet noget lignende Bedsteforældre længe leve, 1999, men den har også en faglig tilgang.

Læs hele vurderingen