Bøger / skønlitteratur / noveller

Om 100 år er alting glemt : noveller


Beskrivelse


18 noveller der kredser om det at blive ældre, om hverdagens små og store problemer. Og om hvordan fortiden griber ind i nutiden. Vi møder blandt andet en kvinde der bliver meget gammel, en ældre sælger der sover på et provinshotel og en gammel mand der genopliver fortiden gennem et teaterstykke.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2016

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 14. mar. 2016

18 fine noveller, der kredser om det at blive ældre, om fortidens påvirkning på nutiden. Til læsere af moderne danske novellesamlingerne og oplagt til skolebrug og læsekredse.

Længden på novellerne varierer fra 3-12 sider og novellerne har titler som "Fåretæller" og "Charley og motormændene." Novellerne foregår både i nutiden og i en ikke så fjern fortid. Forfatteren Ole Henrik Laub, f. 1937, har et omfattende forfatterskab bag sig, og han er desuden både tegner og dramatiker.

En stemningsfuld novellesamling, der kredser om alderdom, forfald og om det at gøre noget uventet. Novellerne har en realistisk tone men Laub bruger elegant drømme og tilbageblik, og den måde fortiden griber ind i nutiden på, til at give flere af novellerne et strejf af noget magisk, der også åbner op for spændende tolkningsmuligheder. Min personlige favorit er "Disse gamle elendige nedslidte hoteller" vor den ældre sælger Vejlby bor på et hotel i en mindre by. Drømme og det gamle hotel bruges som billede på Vejlbys sindstilstand: "Værelset svajede fra side til side, så begyndte det at synke, det gik hurtigt. Han fik et sug i maven. Det var som om Vejlby kunne se væggene rutsje opad til alle sider i en forrygende fart. Et vindue smækkede, glas klirrede og knustes.".

De bedste ting i livetMalerens modeller samler nogle af Laubs noveller fra perioden 1967-2007 og af senere novellesamlinger kan anbefales Malerens modellerDe bedste ting i livet samler nogle af Laubs noveller fra perioden 1967-2007 og af senere novellesamlinger kan anbefales .