Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Olga går med sut


Beskrivelse


Olga snupper lillebror Finns sut, fordi han har spist en tand, hun lige har tabt. Olga får besøg af Jamal, som tror hun er handicappet, fordi hun går med sut. Olga er ligeglad, og så finder de på en sjov leg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2013

af

af

Inge Lykke

d. 15. nov. 2013

Frilæsningsbog til børn på 7-8 år.

Olga taber en rokketand, da hun spiser sammen med lillebror Finn. Mens Olga henter far, spiser Finn rokketanden. Som hævn snupper Olga Finns sut. Finn vil have sin sut, men Olga siger: "Glem det fede Finn". Far sukker bare og gør ikke noget ved sagen. Olga går nu med sut. Næste dag får familien besøg af blandt andre Jamal, som er syv år ligesom Olga. Jamal tror, Olga er handicappet, siden hun går med sut, men far siger, at Olga bare er stædig. På et tidspunkt får Finn skiftet ble, og i den ligger tanden. Nu vil Olga give Finn sutten, men han vil ikke have den. Han er blevet vænnet af med at bruge sut. Da Olga er gået i seng, hører hun, far lister ind på hendes værelse og lægger 20kr til hende fra tandfeen. På et dobbeltopslag står teksten med store typer på den ene side, og på den anden er en sød børnevenlig tegning i glade farver.

I serien Mini zoom findes titlen Alene hjemme, som også handler om søskenderelationer. Med hensyn til tekstmængde og sværhedsgrad minder den nye titel om bøgerne fra serien Let ps.

En ikke særlig forstående storesøster og en far og en papmor, som ikke hjælper børnene med at løse deres konflikter. Det er det budskab, man sidder med bagefter. Måske kan mange børn genkende situationen. Der er ingen hjælp til, hvordan man kunne have løst udfordringen.