Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Olga er ond


Beskrivelse


Olga er på weekend hos far, men Finn, hendes nye halvbror, hyler, og far har al opmærksomhed hos ham. Olga bliver jaloux og vil derfor gøre far bange. Hun render hjemmefra. Far opdager, at Olga er forsvundet. Han ringer heldigvis på mobilen og finder Olga, der er faret vild.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2012

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 10. apr. 2012

Olga er ond hører til forlagets serie Billebøgerne. Lix 7. Bogen egner sig til fritidslæsning og læsetræning fra 8 år/2. klasse.

Tidligere kom Olga finder Finn, der også drejede sig om Olgas manglende følelser for sin nye halvbror. I denne er Olga på weekend hos far. Det har hun glædet sig til. Men Finn, hendes nye halvbror, hyler, og far har al opmærksomhed hos ham. Olga bliver afvist flere gange. Hun bliver jaloux og vil derfor gøre far bange. Hun render hjemmefra. Far opdager ikke, at Olga er forsvundet ud i natten. Olga farer vild og bliver bange. Hun møder den hjemløse Rita. Far ringer heldigvis på mobilen og finder Olga. Olga får lov til at putte ved de andre. Det er en velskrevet og letlæst tekst, sat på venstre side af opslaget. Overfor er farverige illustrationer, der understøtter læseforståelsen. Forfatteren er også tekstforfatter til Ofelia bøgerne i Billeserien. Til serien kan man finde flere typer elevopgaver både læs på- og læs mellem linjerne- opgaver og andre, der kan lette læseforståelsen. På hjemmesiden er også en uddybende vejledning om læsning skrevet af Lis Pøhler. Bogen kan man læse digitalt på hjemmesiden.

Der er flere letlæselige bøger om emnet fx: Søs bliver storesøster.

Bogens tema kan de fleste børn identificere sig med. Den er let og hurtig at læse og kan anvendes til fælleslæsning, med efterfølgende samtaler om emnet, samt til almindelig lyst- og læsetræning. Der er en oplysende og god hjemmeside knyttet til serien.