Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ole, Tut og skatten : børnebog


Beskrivelse


Ole på 11 og hans 7-årige søster Tut keder sig. De skal ikke på sommerferie. Men så laver morfaren en skattejagt med overraskende slutning.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birgit Damtoft (skole)

d. 18. dec. 2018

Ole og Tuts forældre har et husmandssted, hvor de bl.a. dyrker grønsager. Det er småt med indtjeningen, så familien kommer ikke på sommerferie. Heldigvis dukker morfar op og sætter gang i dethele. Han sender Ole og Tut ud på skattejagt. De er helt uvidende om, at morfar står bag. Han hjælper Ole og Tuts forældre med høsten af jordbær m.m. Skatten, som børnene efter en del søgen finder,viser sig at være en campingvogn, morfar har lejet til dem - sommerferien er reddet. Det er en dejlig bog om hjælpsomhed og familiesammenhold. I forhold til målgruppen er indholdet i orden.Læsepædagogisk lever bogen også op til sit mål. Et enkelt sprog med en del dialog, korte sætninger, teksten er sat versdelt og der er brugt store bogstavtyper. Bogen kan selvlæses ffa 2. klasse.Thora Lund har illustreret bogen med lette og muntre tegninger holdt i lyse pastelfarver. Denne bog om Ole og Tut kan udmærket læses uden kendskab til tidligere udkomne bøger i serien.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Larsen

d. 18. dec. 2018

Det er den femte bog om pigen Tut og broderen Ole. De keder sig eftertrykkeligt i sommerferien. Forældrene har travlt, og gartneriet går dårligt. Den lovede tur til Skagen med campingvognenser ud til at gå i vasken. Morfar bliver redningen. Han konstruerer en skattejagt for børnene. Den går de op i med liv og sjæl, og jagten ender godt. Ferien til Skagen bliver alligevel en realitet.Fortællingen er egnet for begynderlæsere, og med det ordforråd er historien vellykket, livligt fortalt og nuanceret med en dejlig lykkelig slutning. De 7-9-årige vil nyde historien om de tosøskendes skattejagt og den usædvanlige og glade morfar. Illustrationerne af Thora Lund er udtryksfulde og humoristiske. De nye bøger i Dingo-serien har et bemærkelsesværdigt godt lay-out.