Film / fiktion / drama

Oh boy


Beskrivelse


Dagdriveren Nico har slået op med kæresten, jurastudiet er droppet og faderen har stoppet sin økonomiske støtte. Han driver rundt i Berlin og møder skæve eksistenser, mens han er på jagt efter en kop kaffe.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. dec. 2014

af

af

Astrid Tang

d. 5. dec. 2014

Ingen penge. Ingen kæreste. Ingen kaffe. Det kører ikke rigtigt for Nico. Tysk komedie-drama for det indie film-elskende publikum.

Filmen følger Nico gennem en dag i hans liv. Pengene er brugt, kæresten dropper ham og faren trækker sin økonomiske støtte, da han har fundet ud af, at Nico ikke har fulgt jurastudiet i to år. Nico fordriver tiden med at vandre rundt i Berlin, være sammen med venner og støde på skæve eksistenser. Han møder bl.a. en anmassende overbo, en magtsyg psykolog og en køn pige han tidligere har gået i skole med og som inviterer ham til performance danseteater. Imens funderer han over og iagttager livets gang, mens han jagter en kop kaffe.

Møderne med de skæve eksistenser står som små tableauer, der kædes sammen af Nicos jagt på en kop kaffe. Enkelte scener er følsomt skildret, andre er barokke, men mest af alt er Nicos deroute fortalt i så en nøgtern form at det er svært rigtigt at leve sig ind i hans univers.

Filmen er optaget i sort-hvid, hvilket gør Nicos tur rundt i Berlin både smuk og trøstesløs. Samme stil er brugt i Frances Ha, som også har en dagdrømmende driver i hovedrollen, men hvor Frances er både indtagende og irriterende, er Nico mere nøgternt observerende og man kommer ikke rigtigt under huden på ham.


Berlingske tidende

d. 29. maj 2014

af

af

Louise Kidde Sauntved

d. 29. maj 2014


Politiken

d. 29. maj 2014

af

af

Søren Vinterberg

d. 29. maj 2014


Jyllands-posten

d. 28. maj 2014

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 28. maj 2014