Og tilsidst går verden under

I korte afsnit- a la sceneskift på et teater - fortælles hovedpersonen Louises liv fra hun fødes i juli 1914 til hun dør dagen før sin 100 års fødseldag. Formidling forudsættes af denne forholdsvis nye forfatter, der vinder ved nærmere læsning.

Vi følger hovedpersonen Louises liv fra hun ligger i mors mave i 1914, til hun dør. I punktnedslag fortælles hendes historie, og de personer og begivenheder, der knytter sig til den. Og altid er scenen den samme - en lysning i udkanten af en skov ned til havet. Emnerne er barnets nysgerrige øjne på de voksnes liv, forelskelse, kønsliv, 2. verdenskrig med stikkere (var hun selv en af dem), kærlighed og ensomhed. Store eksistentielle emner, der bearbejdes i det nære liv, og som viser forfatteren som en dygtig iagttager. Sproget er enkelt med korte sætninger og understøtter fint den stramme komposition.

Den korte fortællestil og hverdagens tilsyneladende små hændelser minder om Helle Helle og Lone Hørslev. P. A. har skrevet en lang række skuespil, radiospil og senest udkom romanen Det der er. Forfatterens fortid som manuskriptforfatter fornægter sig ikke her, hvor det samme landskab danner ramme om handlingen.

Bogen er et portræt af Louises liv - med det samme persongalleri, der på skift viser sig på scenen i forskellige situationer. Den har flere tolkningsmuligheder og kan meget vel blive et oplagt emne i danskundervisningen. En fin lille fortælling med et stort potentiale.

Læs hele vurderingen

En århundrede lang fortælling med kvinden Louise og en lysning ved vandet i centrum. En fin fortælling om tid, arv og miljø som efterlader læseren tankefuld. Det er mærkeligt, hvis man holder hænderne...

Læs anmeldelse