Bøger / skønlitteratur / roman

Offer


Beskrivelse


Kriminalroman. Kommissær Lartigue bliver sat på sagen, da man i Bairon-søen finder liget af den 17-årige hollandske Neel van der Weide. Interessen samler sig hurtigt om den unge apoteker Charles Lagrange.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2004

af

af

Thorkild Brunsborg

d. 16. juli 2004

Belgieren Bradfers anden bog på dansk er som den første: Gennem mørket (02/50) en traditionel politiroman, hvor det samme hold af kriminalbetjente i Reims arbejder med på én gang at opklare mordet på en ung hollandsk pige og at sprænge en bande, der specialiserer sig i at stjæle dyre personbiler og sælge dem videre til østlandene. Ind i handlingen er flettet op til flere jagt- og skudepisoder, men fortælleformen er så klassisk, at man aldrig føler bogen som blodig eller voldelig. Bogen er velskrevet, og elskere af den hårdkogte genre vil givetvis brokke sig over forfatterens grundige beskrivelser af personernes overvejelser og motiver. Til gengæld vil Agatha Christie- og Simenon-fans her kunne finde en ny forfatter at hygge sig med, skønt handlingen foregår i nutiden. Hovedpersonen, kommissær Lartique, bør kunne blive et solidt lille hit på vore hylder, skønt han ikke kommer med store reklametrommer i baggrunden. Jeg glemte vist at nævne, at begge sager bliver opklaret - bilsmuglersagen nærmest ved en tilfældighed.


litteratursiden.dk

d. 20. dec. 2004

af

d. 20. dec. 2004

Belgieren Philippe Bradfer nævnes som Simenons arvtager. Nu er der udkommet endnu en velskrevet og ublodig politiroman af ham på dansk. Vi befinder os i Nordfrankrig, nærmere betegnet i Reims, hvor ko...