Bøger / skønlitteratur / roman

Ørnene på Dazzleøen


Beskrivelse


Ørnene Havfrisk og Lykkeplet forelsker sig og slår sig ned på Dazzleøen. Men faren lurer overalt og snart er både kærlighed og ørneunger i fare.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2016

af

af

Sanne Mendel

d. 30. nov. 2016

Usædvanlig og original kærlighedshistorie om to ørne og de daglige farer som truer deres kærlighed. For læsere af anderledes kærlighedshistorier.

Den irske forfatter Declan White har skrevet en kærlighedshistorie mellem to ørne. Vi følger de to ørne Havfrisk og Lykkeplet som slår sig ned på øen Dazzleøen, som de 100 år tidligere blev fordrevet fra. Her udfoldes deres kærlighed og de får unger. Men kærligheden og lykken trues af både motoriserede fartøjer, turister og særligt angreb fra andre misundelige fugle, som frygter ørnene. Historien er en eventyrroman som afspejler de udfordringer og levevilkår som mennesker står overfor.

En charmerende og anderledes læseoplevelse ud over det sædvanlige.

Det er en meget unik fortælling. Ønskes en roman som er beslægtet, så er bogen Jonathan Livingston Havmåge af Richard Bach en mulighed. Romanen handler om en havmåge som trodser sin flok i kampen for et frit og uafhængigt liv.