Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ønsketræet


Beskrivelse


Fantasy. 13-årige Helena bor i Cirkus Mystique sammen med sin mor, sandsigersken Skue. Men det næste år skal hun prøve at bo i en helt almindelig by, noget hun altid har ønsket sig. Planen trues, da Skue bliver anklaget for at brænde byens ønsketræ.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. apr. 2019

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 11. apr. 2019

13-årige Helena og hendes mor, sandsigersken Skue, rejser rundt med Cirkus Mystique, som Helena har boet i hele sit liv. Første bog i ny serie til fantasylæsere, der gerne vil have en rolig fortælling med vægt på personkarakteristik og personernes unikke magiske evner. Fra 11 år.

Cirkusset kommer til Hornby, hvor Helenas moster Alma bor. Her skal Helena bo det næste år: Et helt år, hvor hun kan prøve at bo i en almindelig by og gå i en almindelig skole, noget hun altid har ønsket sig. Men folk i byen er blevet mistroiske over for magi, og da Skue bliver anklaget for at brænde byens ønsketræ, må Helena og hendes venner gøre alt hvad de kan for at finde den rigtige brandstifter. Forrest i bogen er et kort over landet Tusman, og bagi en oversigt over bogens personer.

Udmærket fantasyfortælling, hvis styrke ligger i personkarakteristikkerne og beskrivelsen af magien og dens plads i folks helt almindelige hverdag. Livet i cirkus, de unikke personligheder og den måde cirkusfolkene bliver navngivet efter deres evner, er charmerende læsning. Bogen antyder en kommende konflikt mellem magibrugere og guds folk, som man aner kommer til at folde sig ud i de næste bøger.

RavmedaljonenNattens cirkus er en anden fantasybog der har fokus på beskrivelsen af folks hverdag tilsat magi. For lidt ældre læsere er Nattens cirkus en meget stemningsfuld historie, der foregår i et helt særligt magisk cirkusRavmedaljonen er en anden fantasybog der har fokus på beskrivelsen af folks hverdag tilsat magi. For lidt ældre læsere er en meget stemningsfuld historie, der foregår i et helt særligt magisk cirkus.