Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ønskehuset


Beskrivelse


På en sommerferie mister 15årige Richard sin uskyld. Han er besat af den smukke, frigjorte Clio og drages af hendes mystiske bohemefamilie, men forholdet får katastrofale følger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. sep. 2005

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 29. sep. 2005

Celia Rees er kendt for at blande spænding og mystik i sine bøger. Denne roman for unge fra ca. 14 år rummer desuden en interessant, psykologisk udviklingshistorie. På en ferie involveres 15-årige Richard i en lidenskabelig kærlighedsaffære med den smukke, frigjorte Clio. Han tiltrækkes af hendes usædvanlige bohemefamilie og begynder at stå model for hendes malerfar. Overfladisk set en banal historie om den første kærlighed parret med alle jalousiens kvaler, men der er mere på spil i denne roman. Det er også en historie om forståelseskløften mellem to verdener og om kunst og manipulation i kunstens hellige navn. Det sidsnævnte får Richard til at føle sig udnyttet og svigtet og udløser katastrofale handlinger med skyld og skam i kølvandet. Historien folder sig langsomt ud i en række tilbageblik, hvor de mange hentydninger holder spændingen ved lige. Udgangspunktet er en fernisering 6 år senere, som endelig får tingene til at falde på plads for Richard. Katalogbeskrivelserne af de udstillede billeder af bl.a. Richard selv anslår temaer i teksten. Bogens miljøer er fyldt med atmosfære og malende beskrevet, og naturen emmer af keltisk mystik. Med sine mange vinkler og antydninger er det ikke en roman, der let åbner sig for læseren. Den komplekse historie vækker nysgerrighed og er mere fascinerende end egentlig engagerende.