Bøger / faglitteratur

Økologisk intelligens : den, der tænker sig om, lever bedre


Beskrivelse


Om at være opmærksom på betydningen af vore indkøb, således at vi støtter de producenter af fødevarer og forbrugsgoder, der optræder ansvarligt i forhold til at stoppe forurening og miljøødelæggelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2009

af

af

Camilla Sejerøe

d. 30. sep. 2009

En bog til den bevidste forbruger, der gerne vil gøre livet grønnere - men også en bog med budskab til os alle. Emnet er universelt og utrolig omdiskuteret for tiden. Bogen kommer i tide, her inden klimatopmødet i København.

Daniel Goleman er ganske kendt som skribent, ikke mindst for succesen Følelsernes intelligens, der vakte røre, da den udkom. Om Økologisk intelligens vil blive lige så stor en sællert er svært at vide, men den er lige så letlæst og mindst ligeså vigtig. Golemans hovedpointe er, at vi som forbrugere er nødt til at have det han kalder "radikal åbenhed" omkring de produkter vi køber, fordi det er det eneste, der i tilstrækkelig grad kan kvalificere vores indkøb, så de bliver bæredygtige. Det er et yderst kompliceret regnestykke, der skal til for hver enkel vare, så derfor skal der være databaser, der nemt og ukompliceret giver os den viden, vi har brug for.

Vi får en del klimabøger i denne tid, men langt de fleste giver forbrugeren (dig og mig) så dårlig samvittighed at vi enten ikke orker at læse dem, eller synker hen i nedtrykthed efterfølgende. Denne giver både forbruger og industri et ordentligt skud for boven, og anviser derefter en fælles vej ud af katastrofen.

Denne bog er enestående i sit budskab, og netop på grund af forfatterens berømthed, vil den blive efterspurgt. En vigtig bog med et vigtigt budskab.