Bøger / skønlitteratur / roman

Øje for øje


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Krimi. En serieforbryder er på spil i Christchurch og trækker spor til tidligere grusomme forbrydelser. For efterforsker Theodore Tate bliver det en ekstra udfordring, da han i jagten på en gerningsmand udfordres på både venskab, ægteskab og moral.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. okt. 2017

af

af

Helle Winther Olsen

d. 5. okt. 2017

En hævner er på spil i 6. del af den dramatiske og dystre politikrimiserie "Christchurch noir-serien" som foregår i New Zealand. Koma-strømerne Tate og Schroder kæmper for at finde form på deres hverdag, men fortiden presser sig atter på. For krimilæsere der har nerver til det mørke og makabre.

Koma-strømere kaldes de i offentligheden og af ganske gode grunde. Nu er Theodore Tate og Carl Schroder imidlertid vågnet op, men ikke nødvendigvis til et ukompliceret liv på hverken arbejds- eller privatfronten, hvor traumerne står i fuldt flor og udgør en alvorlig trussel. Gamle, men ikke glemte sager indhenter dem og udfordrer dem både på liv, venskab og moral. Har man ret til at hævne sig på et menneske, der har begået en forfærdelig forbrydelse - og dermed sige øje for øje? Det bliver komplekst for en politimand, når han egentlig holder med morderen.

Yderst vellykket bind, som bliver endnu bedre hvis man har læst seriens øvrige bind, for delelementer herfra udgør plottets element. Der er tale om et kompliceret, kroget plot om serieforbrydelser der som altid afvikles makabert spændende, detaljerigt og med stænk af humor. Sort værkstedshumor på stationen. Hovedkaraktererne tegnes så man kravler ind under huden på de plagede sjæle og føler med dem. Godt man ikke bor i Christchurch.

Cleave ligger på dyster noir-linje med skotske Stephen Booth og amerikanske Michael Connelly, men er ikke helt så plot-udspekuleret som en Jussi Adler-Olsen.