Bøger / faglitteratur / bibliografier

Odin Teatret : et dansk verdensteater


Beskrivelse


Odin Teatret blev opfattet som udansk og fremmedartet, da italienske Eugenio Barba og fem unge skuespillere i 1966 indvandrede til Holstebro. Lige siden har teatrets arbejde med "erobring af anderledeshed" været en stærk inspiration for både den danske og den internationale teaterverden - ligesom teatret gennem årene udviklede et frodigt samspil med sin hjemby. En kreds af danske kunstnere og kulturforskere fortæller her om deres personlige møde og faglige udvekslinger med Odin Teatret, i forløb der ofte spænder over 30-40 år. Samtidig giver teksterne indblik i, hvordan teaterlaboratoriet arbejder med kunstneriske, kulturelle og politiske forandringer. Bogen belyser det ellers internationale Odin Teaters danske rødder og relationer og påpeger dermed en dansk kulturtradition, hvor mødet mellem fremmede identiteter er basis for kreativ vækst.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. feb. 2012

af

af

Lars Ovesen

d. 21. feb. 2012

Dette værk beskriver på glimrende vis Odin teatrets historie, samt teatrets engagement i Holstebro. Derudover beskrives teatrets virke i Europa samt resten af verden.

Bogen er bygget op omkring en række mindre artikler, der beskriver Odin teatrets aktiviteter. Det mærkes tydeligt, at forfatterne til artiklerne er meget professionelle, og beskriver med stor indlevelsesevne teatrets aktiviteter. Derudover beskrives en række aktiviteter samt kreative processer, der foregår på og omkring Odin teatret. Hver artikel ledsages af et billede, der har en vis forbindelse til indholdet i artiklen. De 19 artikler bogen består af, er hver især opbygget meget forskelligt, hvilket dog ikke påvirker læseoplevelsen. Kvaliteten af den fysiske bog er udpræget god, med letlæselige typer og flot indbinding.

Der er udgivet en række bøger, småtryk og artikler, der omhandler Odin teatrets virke, dog ingen af nyere dato. Denne samling skiller sig ud ved at være noget mere gennemarbejdet samt meget professionel.

Odin teatret : et dansk verdensteater er en glimrende antologi over teatrets virke hen over en årrække. Kan varmt anbefales til læsere der har en interesse indenfor teaterverdenen, samt biblioteker der ønsker et godt og detaljeret værk omhandlende et dansk lokalteater.


Jyllands-posten

d. 6. mar. 2012

af

af

Henrik Lyding

d. 6. mar. 2012


Nordic theatre studies

Vol. 24 (2012)

af

af

Ken Nielsen

Vol. 24 (2012)