Bøger / faglitteratur / citater

Nye politiske perler - og det der ligner : citater fra et år i politik


Beskrivelse


En samling af politiske citater fra folketingsåret 2002/2003.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2003

af

af

Søren Brunbech

d. 6. okt. 2003

TV 2's politiske redaktør har samlet citater fra politikerne på Christiansborg fra folketingsåret 2002-2003. Han inddeler dem i en snes forskellige temaer, der afspejler hvad der var oppe i tiden det folketingsår. F.eks. sagen om finansministerens sommerhus, Farum-skandalen og krigen mod Irak. De fleste temaer har først en kort indledning, der ridser baggrunden op. Citaterne er markante udtalelser i debatten - ofte i form af drillerier mod andre partier og kollegaer. Man kan se, hvordan nogle politikere er bedre end andre til at formulere sig i overskrifter, men selv om man kan finde eksempler på elegante formuleringer, er der næppe nogen af citaterne, der er så prægnante at de også vil finde plads i fremtidige citatsamlinger. Bagest finder man et navneregister, så man kan se hvad hver politiker er citeret for. Det er tredje år i træk citat-samlingen udkommer. Første gang var i 2001 hvor titlen var Politiske perler - og det der ligner. Bogen er til adspredelse for politisk interesserede, der kan få repeteret, hvad det var der rørte sig på den politiske scene. Bob Katzenelson har illustreret med nogle muntre vignetter, der i stil svarer meget godt til indholdet af den lidt uforpligtende politiske årbog.



Informationer og udgaver