Bøger / faglitteratur / bibliografier

Nordjyske udviklingsperspektiver - afvikling eller udvikling?


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2012

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 16. aug. 2012

Bogen henvender sig til en bred skare af interesserede i regional udvikling, både politikere og andre som beskæftiger sig med udkants- og regionalpolitik i bred forstand.

Nordjylland har status som udkantsområde, bl.a. hvilket mange års støtte for underudviklede områder fra EU's struktur- og regionalfonde indikerer. For at ændre dette er der behov for en række forskellige udviklingsaktiviteter på en lang række områder, og det er med denne vinkel bogen er skrevet. Bogens 16 forfattere kommer primært fra Aalborg Universitet, og indholdet, som er delt i 3 dele, spænder over flere emner som innovation, byernes rolle i den regionale udvikling, landsbyerne og udfordringer i forhold hertil, turisme og oplevelsesøkonomi, feriehusområder mv. Ambitionen med bogen er at stimulere til debat om Nordjyllands fremtidige udvikling, men flere af indlæggene er så bredt formulerede, at de også dækker regional udvikling i bred forstand.

Af andre bøger om regionaludvikling kan nævnes: Illeris: Regional udvikling, 2010 og Vækst i hele Danmark udgivet af Danske Regioner i 2010.

Center for Regional Udvikling står bag denne bog, som på udvalgte områder skitserer nogle udviklingsperspektiver for Nordjylland på baggrund af både forskningsbaserede og praksisorienterede materialer.