Vorherre fik ikke en præst ved navn H.E. Nørregård-Nielsen, kunsthistorien trængte sig på og Danmark fik i stedet en begavet fortolker af guldalderens kunst. Tredje del af erindringerne begynder med et tilbageblik til de steder og de mennesker, han forlod i Ribe. Forfatteren og hans "godeste ven", Regitze, har fået studentereksamen, og de flytter til København. Her venter verden først med studier i teologien, som hurtigt blev forladt til fordel for kunsthistorien. De bliver gift i 1967 og forældre, og vi følger dem på studierejser, studenterjobs, tiden som skribent på Information og de første jobs på den flotte karriere. H.E. Nørregård-Nielsen er en fremragende iagttager af den gamle verden, dens steder og personer, ja nærmest ånder igennem den, så landskaber, personer og oplevelser står lyslevende. I 1960'ernes opbrudstid bliver han en fremmed, også Regitze bliver stående som en gudinde og en rekonstruktion af forfatterens sind. Lykken holder ikke. Men der er mange sansende og frydefulde øjeblikke af evighed og taknemmelighed, så man som læser selv sidder med tårer i øjnene. Mands minde, 1999, Riber Ret, 2002 og Noget nær kommer til at stå som klassikere i dansk erindringslitteratur.