Bøger / skønlitteratur / roman

Noget i forklædning


Beskrivelse


Omkring søskendeparret Oliver og Elizabeth udspilles en speget familiehistorie, der rummer deres mors nye ægteskab, papsøsterens rædselsfulde giftemål, Elizabeths lidenskabelige kærlighed- og den fede kat Claude.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 1997

af

af

Karsten Just

d. 8. sep. 1997

Howard der er forfatter til den fremragende Cazaletkrønike i 4 bind, gennemspillede tildels de samme temaer i denne roman fra 1969. Som i krøniken er denne bog en blanding af undertrykt kærlighed, forladte skæbner, elendighed og stor lykke, glæder og sorger, fortalt med sorgmunter ironi, mens vi følger en række personer, hvis skæbner vikles ud og ind mellem hinanden i et evigt omskifteligt mønster. May er i sit andet ægteskab gift med stivstikkeren Herbert, og hendes to børn fra det tidligere ægteskab, Oliver og Elizabeth flyver fra reden for at leve i swinging London, mens Herberts datter Alice bliver gift med træmanden Leslie, og flytter til suburbia. Oliver lever det søde liv i lediggang, Elizabeth møder den store kærlighed, og Alice mister gradvist sin i et mislykket ægtskab. Herbert forsøger at slippe af med May for at få fingre i hendes arv, og i hele forløbet spiller katten Claude en ikke uvæsentlig rolle. I referat lyder dette som rent ugeblad, men Howard forstår at give personer liv og fylde, man lever med i disse lidt neurotiske personer fra den engelske middelklasses liv, et kærligt og indfølt portræt af en række menneskeskæbner, på vej gennem livet, på godt og ondt.


Berlingske tidende

d. 14. jan. 1998

af

af

Else Cornelius

d. 14. jan. 1998


Weekendavisen

d. 31. okt. 1997

af

af

Charlotte Jørgensen

d. 31. okt. 1997