Verden ka' vente
Rasmus Seebach
Emneord
Anmeldelser (4)
Berlingske tidende
d. 3. feb. 2017
af
af
Mads Hendrich
d. 3. feb. 2017
"Gnags har genfundet den indre funkhund ... A.G. og kompagni lyder mere fokuserede og relevante end meget længe ... Der er et par svipsere ind i mellem, men overordnet er »Nørd« en kærkommen og værdig genopstandelse fra landets ældste popband".
Jyllands-posten
d. 3. feb. 2017
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 3. feb. 2017
"Nu er der igen plads til begejstring ... [Peter A.G. er] lyrisk overstadig på "Nørd" med kogende kreativitet under den rygende stråhat ... Men Gnags har især genfundet melodien og det bumpende, boblende reggae-groove ... Der er skarpslebne, funkfede løjer i "Funky som en hund", opdateret kongeswing i "En lille brønd" og skønt organisk party-håndværk i "Sankte Rytme-Hans" med skridsikker fonetisk frasering af Peter A.G. Han har nu engang "rutebilens bumpen" i sit beat, som han vittigt formulerer det i en sang om barndommens bulede provins-landskaber. Kernen i Gnags er lige dele udkants-hængerøv og professionelt præcisionsarbejde, og det hele kulminerer produktionsmæssigt i "Åben mikrofon". Her slingrer A.G. musikalsk på ny ned ad Vestergade med uddeling af lyriske guldkorn i rigt udvalg - fulgt af et gyngende groove og et sensuelt guitarforløb".
Politiken
d. 4. feb. 2017
af
af
Lucia Odoom
d. 4. feb. 2017
"Gnags' force er, at de er et orkester, der tydeligvis morer sig ved at spille sammen. De lidt billigt lydende og malplacerede computerproduktioner står i vejen for den meget mere umiddelbare energi, de besidder som orkester. På sange som 'Rutebilens bumpen' og 'Ramte plet' får teksterne bedre plads til at folde sig ud, end når Kraftwerk skal blandes ind i det".
Information
d. 3. feb. 2017
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 3. feb. 2017
"Siden starten i 1966 har Gnags bevæget sig over en lang række genrer, men i 1980'erne udviklede de en lyd, hvor de på en eller anden måde formåede at kombinere elementer fra new wave, reggae og 'verdensmusik' ... Musikalsk viderefører de denne lyd og stil på Nørd, og de gamle drenge svinger sgu grundlæggende ret godt med et overflødighedshorn af funky guitarer, bouncy trommer og svulstige synths ... Enkelte steder bliver det for poleret, ligesom det også nogle gange bliver for meget, men alt dette for at sige, at pladens musikalske fundament grundlæggende er ret solidt, og pladen skaber et ganske fint musikalsk rum, der for en del af sangenes vedkommende er ganske rart at være i. Men pladen lader desværre en del tilbage at ønske i forhold til sangskrivningen. For sangene tager hverken fat i mit hjerte eller fucker med min hjerne, og den sympatiske Peter A.G. formår ikke - i denne omgang - at skabe det nummer, der slår benene væk under mig og viser mig verden, danskhedenellersamtiden på nye måder".