Bøger / faglitteratur / biografier

Nøgen : mit liv som stripper


Beskrivelse


Åbenhjertig og hjerteskærende beretning om den omsorgssvigtede Alessandra. Bogen kan læses af alle med interesse for omsorgssvigt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. maj 2022

af

af

Louise Urban Andersen

d. 20. maj 2022

Åbenhjertig og hjerteskærende beretning om den omsorgssvigtede Alessandra. Bogen kan læses af alle med interesse for omsorgssvigt.

Alessandra beretter om en barndom som skilsmissebarn, der fleksede mellem sin bipolare, alkoholiserede far, der var bosat på en campingplads, og sin omsorgsfulde mor, der havde styr på tingene. Efter endnu en skilsmisse falder morens liv fra hinanden, og hun bliver alkoholiker. Alessandra må overtage moderrollen for sine to små søstre, indtil den dag, hvor hun ikke er velkommen hjemme længere. Alessandra starter som bartender på københavnske stripklubber, men lader sig senere overtale til at tage skridtet til at blive stripper. Hun fortæller om sit vilde liv, hvor hun bl.a. indleder et skadeligt forhold til en kendt dansk erhvervsmand, bliver udsat for drugrape og lader sig udnytte af en mand fra det danske jetset miljø. Det er historien om, hvordan hun langsomt mister sig selv gennem sine år som stripper og ender med at få en depression. Alessandra beretter om sin bekymring over sin dybt omsorgssvigtede lillesøster, Simona, som bl.a. er kendt fra "Prinsessen fra Blokken". Hun fortæller om eskapader på det hemmelige "Øen", anbringelsen på institutionen "Det blå fængsel", uønskede graviditeter og seksuelle overgreb.

Hjerteskærende og hudløst ærlig beretning om omsorgssvigt, svigt og et liv langt uden for normalen. Alessandras dramatiske historie fortælles i et medrivende sprog.

I samme genre findes Privat og diskret.