Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Nisser giver gaver


Beskrivelse


Manden er noget fortumlet da han lige har sovet i en stol der har svævet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2013

af

af

Boy Olesen

d. 31. juli 2013

Bøgerne henvender sig til børn i 1.-2. kl. der er begyndt at læse, altså børn på ca. 7-8 år.

Det er sjove bøger, der er meget enkelt opbygget, begyndende med en præsentation af de 4-5 personer der er med i historien incl. de to gennemgående nisser, Julia og Nis. Nisserne kan høres men ikke ses. De farvelagte tegninger og teksten er tæt forbundne. 5 linjers tekst på den ene side og tegningen på den anden. Nisserne driller luciaoptoget, så det ikke er en lyskrans men en høne luciabruden har på hovedet, nisserne fjerner julepynten fra klasselokalet, skifter rensdyrene foran julemandens kane ud med to næsehorn, laver mandelgaven om fra en bog til en mus, får den sovende mands stol til at svæve og pynter straks mandens nyfældede juletræ. Sproget er udformet i korte hovedsætninger, uden brug af alt for svære ord.

Kan sammenlignes med de lidt højere lixede, Nis alene hjemme og Nis farer vild af Kirsten Ahlburg.

Sjovt at se hvad nisserne nu har fundet på, eller rettere hvad Nis har fundet på, for det er nissen Julia der er den "sødeste" nisse, og altid hende der irettesætter Nis, og siger han skal være ordentlig. Enkle historier i let overskuelig layout.